Dansktoppens Guldalder

1968-1977
DANSKTOPPENS GULDALDER

Der var en gang – sådan begynder alle gode eventyr – og således også eventyret om Dansktoppen. 

Sweethearts var blandt de første der fandt ud af, at kitsch er cool.

Der er dømt megaparty med alle de gode gamle monsterhits fra dengang de Dansktoppen virkelig var toppen. Dengang da vi alle sad bænket lørdag efter lørdag foran transistorradioen for at følge vore musikalske favoritters op- og nedture på hitlisten.

Ikke så få af dem er faktisk still going strong i dag. Et sikkert tegn på kvalitet

Jeg har valgt i mit repertoire at koncentrere mig om den periode der kaldes Dansktoppens Guldalder - årene -68 til -77 – som samtidig er årene, hvor jeg selv kickstartede min aktive karriere som musiker, med enkelte afstikkere til nogle få af de senere års mere markante navne på listen.

 

Dansktoppen er et radioprogram, der sendes hver lørdag på DAB-kanalen P4 Danmark. Programmet er i 2008 flyttet fra FM-kanalen P4. Desuden har DR en kanal DR Dansktop, som sender som internetradio (siden 14. september 2005) og på DAB (fra 24. oktober 2007 som afløser af DR X).

Repertoiret består af en type dansksproget populærmusik, kaldet dansktop. Programmet har således lagt navn til selve genren, der i øvrigt spilles på diverse lokalradioer og i et vist omfang på TV 2 Charlie.

Fra slutningen af 2005 bestemmes listens sammensætning af lyttere, der stemmer via sms på en mobiltelefon. Tidligere var nedsat en jury på 300 medlemmer, der udvalgte kandidater til Dansktoppen.

Programmet havde premiere søndag den 1. september 1968 kl. 9.05 med Jørn Hjorting som vært og var dengang baseret på lytterafstemninger, hvilket adskilte Dansktoppen fra andre hitlister. Konceptet var lånt hinsidan, hvor Svensktoppanhavde været i æteren siden 1962. Formålet med begge hitlister var at give den svenske hhv. den danske populærmusik en platform, hvor den kunne promoveres og dyrkes, idet engelsksproget musik i samtiden udgjorde en stadig større trussel.Svensktoppan havde bidraget til at holde hjulene i gang i den svenske musikindustri, og samme effekt opnåede man i Danmark. Paradoksalt nok var mange af sangene danske udgaver af udenlandske hits, først og fremmest fra Sverige og Tyskland. De første 9 år omtales ofte som Dansktoppens gyldne tid.

I programmet skulle lytterne stemme om 15 sange, og ugen efter blev de ti sange, der havde fået flest stemmer, spillet igen i omvendt rækkefølge. I løbet af de første måneder blev lanceret nye navne som Bjørn & OkayBlue NotesTwo Danes og Birthe Kjær. Hits fra Dansktoppen 1968 var blandt andre Vi skal gå hånd i hånd (med Keld Heick) og Gid du var i Skanderborg (med Dorthe Kollo).

Allerede i april 1969 blev Dansktoppen lukket, men den genopstod igen allerede i september samme år og fortsatte frem til marts 1977. Lyttertallet havde da passeret 2,5 millioner, og beslutningen om at lukke programmet medførte derfor betydelige protester. I det hele taget er det karakteristisk for Dansktoppen, at der løbende har været delte meninger om programmet. Med undtagelse af en kort genoplivning på P3 i 1991 måtte lytterne vente helt til 1993 før programmet blev genoptaget; fra 1993 med Jann Guldhammer som dansktopvært.

Jann Guldhammer blev ansat på DR-Kanal94 i Vejle, med det formål at genskabe Dansktoppen på Danmarkskanalen. Den nye dansktop gik i luften 1. september 1993. Som noget nyt skulle afstemningen foregår ved hjælp af telefoner. Man kunne ringe ind og taste nummeret på det nummer som var favoritten. Dette blev dog fravalgt igen, da der var tekniske problemer med den løsning, og igen blev der indført en jury på 200 medlemmer, som løbende blev skiftet ud. Jann Guldhammer var vært for Dansktoppen frem til 1997, hvor værtsrollen blev overtaget af Leif Wievelsted. I Dansktoppens 2. periode fra 1993 kom nye navne til: Richard RagnvaldKandisLis & PerJacob Haugaard og Kim & Hallo.

Den sang, som har ligget længst på Dansktoppen, er Aldrig mer’ må jeg se dig med Lars Stryg & Royal Strings, som i 1976-1977 lå hele 55 uger på listen, dog aldrig som nummer et.

Flytningen fra FM til DAB fra 2008 skyldes dels, at DR Dansktop í 2007 er blandt de mest aflyttede, dels at DR vil styrke DAB-programmerne for at sætte turbo på salget af DAB-radioer.