ULDSENGETØJ - DEN SUNDE SØVN

 ”Godaften, og undskyld jeg forstyrrer.....

......mit navn er Vagn Møller." Sådan har jeg gennem årene indledt adskillige tusinde foredrag rundt omkring på landets kroer, hoteller, forsamlingshuse, medborgerhuse og alle mulige andre steder, hvor et inviteret publikum har nydt et lækkert måltid og en kop kaffe på min regning, alt imens de for gud ved hvilken gang hørte mit foredrag om uldsengetøjs mange fortræffeligheder. I sin tid startede jeg ved hedengangne Annas Rejseklub, som var berømt/berygtet for sine busture i ind- og udland, hvor gæsterne fik et hyggeligt afbræk i hverdagen og en lille ”gave” med hjem. Efter flere år med en masse dejlige oplevelser sluttede jeg ved Dansk Helse Comfort, da firmaet lukkede pga. indehaverens pludselige død og tidernes generelle ugunst.

Imidlertid er der fortsat en god trafik på min hjemmeside

Uldsengetøj, magnettæpper og vacuummadrasser er stadig efterspurgte, simpelthen fordi der ikke findes bedre produkter til at sikre os alle en god, helsebringende søvn. Krisetider eller ej, så er det vigtigt at vi får vores nattesøvn, for uden den kan vi ikke fungere i vågen tilstand !

Tiden med busture og gratis mad er forbi.

Alene prisen på at invitere gæster til turene er mangedoblet de senere år, brændstof  er steget, ofte skal der flere chauffører pr. bus pga. køre-/hviletidsbestemmelser, priserne på mad og lokaleleje er steget eksplosivt ... og sådan kan jeg blive ved. Der er i dag simpelt hen ikke basis for at drive forretningen på den ”gammeldags”, hyggelige måde. Det er nu synd og skam, men vi må jo alle forsøge at indrette os efter forholdene.

 ”The show must go on” - men nu til HALV PRIS !

Jeg er fortsat klar til at hjælpe med indkøb af disse velkendte naturlige produkter indenfor uldsengetøj, madrasser m.m., som gennem tiderne har hjulpet utroligt mange mennesker til en bedre søvn og en bedre vågen tilværelse. Jeg kan ikke som før tilbyde at give mad og kaffe, til gengæld kan jeg tilbyde en stor del af produkterne til omkring halv pris. Ja, du læste rigtigt: HALV PRIS ! Sidder du derhjemme som privat kunde og er interesseret i mine produkter er du også meget velkommen til at kontakte mig – og vil udover de yderst fordelagtige priser få gratis levering på din adresse.

Få dobbelt så meget for dine penge.

Først og fremmest sparer jeg de før nævnte (kolossale) udgifter til invitationer, busser, mad, kaffe, lokaleleje m.m.. Dernæst er administration, kontorpersonale samt lagerpersonale og varechauffører sparet bort. Jeg leverer stadig på jeres adresse, men det klarer jeg selv. Det koster også dyrt at lagerføre produkterne i stort antal. Derfor bestiller jeg først hjem, efter salg har fundet sted. Dette betyder typisk en leveringstid på ca. 14. dage. Til gengæld kan priserne holdes nede i nærheden af 50% af tidligere. F.eks. kan et komplet sæt uldsengetøj i Merino som tidligere som tilbud på demonstration kostede kr. 4.900 erhverves for kr. 2.500 – en topmadras med uld og magneter str. 90x200: demopris kr. 3.200 / min pris kr. 1.800 – vacuummadras str. 90x200: demopris: kr. 4.850 / min pris kr. 2.800 

Valgfri betaling – få yderligere rabat.

Som hovedregel betales varerne kontant ved modtagelse. Men igen har jeg foretaget udregninger for at kunne tilbyde yderligere besparelser for kunden. Store indkøb kræver store likvider, men mange bække små …. som man siger. Jeg tilbyder derfor en ekstra rabat på hhv. 5%, 10%, 15% på flg. betingelser: Hvis du ved bestilling vælger at betale 25% af købssummen fratrækkes fakturaen 5%. Hvis du ved bestilling vælger at betale 50% af købssummen fratrækkes fakturaen 10% og ved forudbetaling af det fulde beløb fratrækkes 15%