ULDSENGETØJ

Naturuld opfanger kropsfugten og afgiver den hurtigt til luften omkring os. Det kalder man at "ånde" gennem dynen. Derfor bliver man ikke våd af sved i uldsengetøj. Ulden kan optage ca. 40% fugt af sin egen vægt, uden at føles klam og kold. Traditionelle dyner tillader ikke på samme måde fugten at passere. Derfor skubber man ofte dynen af, når man sveder. Når en fugtig kropsdel således bliver afkølet, kan der opstå smerter og søvnen forstyrres. Derfor giver uldsengetøj en bedre nattesøvn og færre muskel- og ledsmerter - og en bedre vågen tilværelse.
 

ULD TAGER SMERTERNE.

Under søvnen, der jo udgør 1/3 af vores liv, skal kroppen slappe fuldstændig af og regenerere sig, således at vi får kræfter til at modstå dagligdagens strabadser. Til en ganske almindelig madras eller underdyne afgives varme fra kroppen. Når det muskelvæv, der har kontakt med underlaget ikke er varmt nok, bliver blodgennemstrømningen dårlig, det giver dårlig ernæring til musklerne og affaldsstoffer ophobes. Desuden forkortes musklerne, så de gennem senerne trækker i knoglerne. Dette giver muskel- og ledsmerter, og er en væsentlig årsag til slidgigt og myoser..

Selv i ekstrem kulde føler man sig straks varm, når man lægger sig i uldsengetøj. Uld isolerer så godt, at kroppen ikke afgiver unødig varme. Derfor holder alt væv, incl. huden så høj en temperatur, at der ikke opstår spændinger i musklerne. Varme, afslappede muskler giver bedre blodkredsløb, hvilket især gavner sukkersygepatienter, samt folk med liggesår og kredsløbsforstyrrelser.

Når de lange rygmuskler er varme bliver de længere og afstanden mellem ryghvirvlerne øges. Bruskskiverne presses derfor ikke sammen og ud mod nerverne. Herved forsvinder smerterne fra gigt  og iskias. Naturuldsengetøj kaldes derfor ofte for gigtdyner.

ULD ER TEMPERATURREGULERENDE OG BEHAGELIGT AT LIGGE I.

Naturuld opfanger fugten og afgiver den straks til luften i soveværelset. Kroppen kan på denne måde ånde gennem dynen, derfor bliver man aldrig våd  af sved i uld, da fugten kan slippe væk. Denne regulering sikrer, at temperaturen omkring kroppen konstant er korrekt. En fjerdyne tillader ikke på samme måde fugten at passere. Derfor skubber man ofte dynen af, når man sveder. Når en fugtig kropsdel på denne måde bliver afkølet, kan der opstå smerter. Ren uld anvendes såvel i varme som i kulde, hvilket også kan ses af at Tibanerne i Himalaya med op til 40 minusgrader går i uld . Det samme gør beduinerne i Sahara også, selv om temperaturen der er på 40 plusgrader. Uld er ekstremt behageligt i såvel varme som kulde.

ULD ER SELVRENSENDE.

Naturuld er belagt med et beskyttende fedtlag kaldet lanolin. Det gør ulden smidig, afviser fugt og beskytter mod snavspartikler. Så længe der er lanolin på fibrene, er uldsengetøj faktisk selvrensende. Derfor gælder det om at få uld med et så højt lanolinindhold som muligt. Det højeste lanolinindhold findes i jomfruulden, som man også kalder ren ny uld - uld fra fårets første klipning. Hvis denne fine lammeuld  forarbejdes uden kemisk rensning kan den betegnes som naturuld. Når man føler let hen over vores naturuldsengetøj, kan man mærke lanolinen som en let fedtet overflade, og når nyt sengetøj pakkes ud, kan man svagt lugte lanolinen. der giver den karakteristiske uldlugt. Dette er kvalitetskendetegn for naturuld.

Naturuld bliver ikke renset kemisk og giver derfor ikke allergiske reaktioner. Da vore uldprodukter også er jomfruuld, kradser de ikke. Derfor opleves uldsengetøj behageligt på alle måder. Naturuld er selvrensende og har lav fugtighedsgrad, og derfor er denne uld et dårligt levested for husstøvmider, som ellers lever i stort antal i fjerdyner og giver overfølsomme mennesker allergisymptomer. Af disse årsager er det vigtigt, at lanolinen i naturulden bevares. Da ulden holder sig selv ren, kan man faktisk ligge i dynerne uden betræk, hvilket er yderst behageligt - og langt det mest hygiejniske.